"Ofelia sad med sin taske i sk det og fulgte h kkene og husene. Alle vegne var det t?get. Hun f lte sig s vnig og lukkede jnene mod vindueskarmen. Da hun ?bnede dem senere, sad de begge to over for hende, sovende og gr?. Lyset flimrede under broen, de drejede langsomt hovederne i s vne og kyssede hinanden v?dt og blidt, Ofelia s? p? dem, de vendte ansigterne imod hende samtidig og var helt sovende igen, ved n ste station gentog det sig. Ofelia forestillede...